Det er altid spændende at dykke ned i Nordjyskes arkiv.

I anden anledning faldt jeg over en artikel fra 14. september 1974. Her udtaler daværende stadsingeniør A. Skov Madsen: ”Den 3. Limfjordsforbindelse bør være klar allerede om 11 år” (altså i 1985). ”Sagen er den, at vi må regne med 110.000 biler over Limfjorden i 1990”.

”Der er efter min mening intet alternativ til en 3. forbindelse i Vestbyen”. ”Det store problem er at føre vejen så nænsomt som muligt gennem den vestlige bydel. Den foreløbige linjeføring, vi har foreslået, kan naturligvis ændres og føres uden om de tættere bebyggelser. Men det står fast, at tunnelen skal føres under ved Friluftsbadet. Det er utopi at tro, at den kan føres over Egholm, for så kommer forbindelsen så langt væk fra Aalborgs Centrum, at den ikke aflaster Limfjordsbroen”.

Stadsingeniør Skov Madsen afslutter med at understrege, ”at vi gerne ser vore vejplaner kommenteret og debatteret i aviserne. Det gælder også en kommende vestforbindelse”.

Med Skov Madsens ord nytter det ikke at flytte vejforbindelsen mod vest, for så mister den sin berettigelse i forhold til aflastning af midtbyen. Det har langt fra alle forstået, men sådan er det.

En motorvej over Egholm har ingen nævneværdig aflastende effekt for midtbyen, men det var det bærende argument i rigtig mange år. Argumentet blev hængende for nogen, som ikke havde forstået tingenes sammenhæng.

En motorvej over Egholm har ingen nævneværdig aflastende effekt for midtbyen, men det var det bærende argument i rigtig mange år

I 1974 havde Aalborg Kommune en meget dygtig konservativ rådmand: Hans Brusgaard, som forstod den nye tid med offentlig debat og nye øjne på byplanlægning og trafik. Det gjorde sig bl.a. gældende i sagen om Dag Hammarskjølds Gades gennembrud, som efter stor offentlig debat blev standset den 30. juni 1975, idet 20 ud af 29 byrådsmedlemmer sagde nej til en fortsættelse.

Planerne havde været på papiret i 26 år og var blevet bekræftet af byrådet i 1967, men nu var det slut, og et spændende byfornyelsesprojekt i Nørregade og Søndergade tog sin begyndelse.

Men hvorfor skal vi så have en motorvej over Egholm?

Ingeniør Jørgen Kristiansen mener (21.10.), at det drejer sig om en motorvej for den internationale trafik fra Norge mod Tyskland. ”Egholm-linjen indgår som et vigtigt led i den internationale Jyllandskorridor, der forbinder kontinentet med Norden”.

Den internationale transport er vigtig, men er mængdemæssigt af beskedent omfang. Det har gennem 50 år fungeret godt via E45 og fungerer stadig fint uden for myldretidsperioder.

Jamen, hvorfor så en motorvej over Egholm?

Det er næsten ubærligt, at der i denne sag hersker en ”Inertiens lov”, eller en ”Træghedens lov”. Det, der startede som en vej gennem Vestbyen for at aflaste midtbyen, blev skubbet mod vest, for i Vestbyen ville man ikke vide af den. Man glemte undervejs, hvorfor vejen i det hele taget var kommet på dagsordenen. Nu må Egholm lægge ø til den vej, ingen vil have. De er ikke så mange derovre på øen.

En Egholm-motorvej løser ikke trængselsproblemerne ved Limfjordstunnellen. Over de næste år bliver trængslen her virkelig voldsom. Den løser ikke op for de mange hændelser ved Limfjordstunnellen (mere end 100 om året) og trafikuheld (ca. 20 om året). Den er ødelæggende for natur og miljø, og alligevel er den med i den politiske Infrastrukturplan 2035. Men hvorfor skal vi have den?

En Egholm-motorvej løser ikke trængselsproblemerne ved Limfjordstunnellen

Da politikerne ikke kunne få sig selv til at tale om trængsel i Aalborg – det er jo meget værre i København, valgte forligspartierne at beskrive den Tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg som et udviklingsprojekt for at styrke erhverv og nye boligområder.

Det er naturligvis noget politikernonsens. Der er ingen planer om erhverv og boligområder i Hasseris Enge, på Egholm eller i Østerådalen, så hvad er meningen?

Der er tilsyneladende ingen mening i at anlægge en motorvej over Egholm, bort set fra at der skal anlægges en motorvej over Egholm, fordi der skal anlægges en motorvej over Egholm.

Er der ikke et fornuftigt menneske (politiker), der kan se, at det ikke er på den måde, man skal bruge 9.000.000.000 kr. Drejer det sig virkelig om ikke at tabe ansigt, uanset hvad det koster?

I dag har vi ikke en rådmand Hans Brusgaard, der turde sige stop for en helt forkert løsning med gadegennembrud i Aalborg. Han blev støttet af unge ingeniører og arkitekter i forvaltningen, som turde og måtte stille op for det, de mente, var det rigtige på baggrund af objektive trafikberegninger.

Det var ikke for sent dengang.

Det er det heller ikke nu!