Formandens beretning 2021.

Som alle tidligere år, hvor foreningen har eksisteret, kan jeg konstatere at foreningens formål, i det store hele, er overholdt.. Egholm er stadig en Ø, Der er stadig ikke etableret en vestlig bynær forbindelse, og Egholms natur trives bedst muligt.. Altså i forhold til de givne omstændigheder. Når/hvis Egholm Park bliver en realitet, skulle der gerne blive endnu bedre forhold for flora og fauna.

Trusler:
Truslen om at vi lige pludselig ikke kan leve op til vores formål er altid til stede, og i øjeblikket, er truslen næppe mindre end tidligere.
Transportminister Benny Engelbrecht.. Hov.. Tidligere Transportminister Benny Engelbrecht, var en meget ihærdig tilhænger af hurtigst muligt, at få aflivet Egholm som ø. Og han ønskede at fremsætte et lovforslag til en anlægslov her i februar. Et lovforslag, som i øvrigt indebar, at stort set alle love og regler, som kunne stå i vejen for vejprojektets fremdrift, skulle fjernes med et pensels strøg.

En lille sejr:
Nu blev han jo så, af flere medier (og Nordjyske var ikke et af dem), afsløret i at give mangelfulde oplysninger til Folketinget, om CO2 udledningen i anlægsfasen, af 3. Limfjordsforbindelse og måtte derfor gå af. Nu venter vi i spænding, på om hans afløser er mere medgørlig, men er nok forberedt på at hun ikke fraviger væsentligt fra hans ideer i forhold til en motorvej over Egholm.. (Men hun skal da have en invitation til at komme og se på sagerne).
Så vi kan fortsat se frem til nogle travle år, hvor der stadig skal kæmpes for at bevare Egholm som ø.

VVM opdateringen:
I forbindelse med høringen af VVM opdateringen, af redegørelsen fra 2011, som lå forud for lovforslaget til en anlægslov, blev der indgivet en masse høringssvar (ca. 7.500), og der blev med længder sat ny dansk rekord i indsigelser.. Desværre er lovgivningen (endnu) strikket sådan sammen, at det er Vejdirektoratet, som laver VVM undersøgelserne, og det er Vejdirektoratet, der behandler klagerene over fejl og mangler i VVM opdateringen, så man skal være mere end almindelig naiv, hvis man tror der kommer indrømmelser af fejl og mangler fra Vejdirektoratets side. De har jo netop modtaget flere millioner til at lave undersøgelser for, så det vil være en falliterklæring, hvis de kort efter indrømmer at de tog fejl.. Især i lyset af at deres mulige fejl, ikke en gang skal undersøges af en uvildig instans.

Indsigelser mod lovforslaget:
Der har været en høring om udkastet til forslaget til anlægsloven, og her indkom der over 1000 indsigelser i mod lovforslaget. Det normale er ca. 20 svar, siger VD.
Mon politikerne vrikker lidt med et øjenbryn når de hører om det??

Siden sidste GF:
Men ellers er det jo længe siden at der har været holdt en rigtig og lovlig generalforsamling i foreningen, og derfor er det også længe siden der er aflagt en beretning om hvad vi har lavet siden sidst..
Hvad har vi så lavet?:
Vi har som altid været aktive på sociale medier, og vi har været aktive i pressen, både ved at stille op til diverse interviews, og skrevet en del læserbreve.

Vi fik også lavet 4 filmklip, hvor forskellige mennesker udtalte sig om det uhensigtsmæssige ved at ødelægge Egholm, med en motorvej. VI fik lavet en Youtube kanal, som Torben Linnemann står for driften af. Og hvor han bl.a. lagde de 4 filmklip op på.. En Instergram profil, som Sigrid og Johan lavede. Og en FB side, som hedder ”Egholms venner”, og som har den fordel, at her kan man booste stoffet, så det når ud til flere.. Ulempen er at det koster penge at booste.. Den blev også brugt i forbindelse med de 4 filmklip, men er ikke overdrevet aktiv mere. Derimod er der rigtig mange besøgende på vores gamle Facebook-gruppe, som har over 5.500 medlemmer.
Flere medlemmer er også aktive på andre FB grupper, som f.eks. Aalborg diskuterer politik, hvor der er en livlig, men til tider primitiv debat, altså fra vores modstanderes side..
Vi deler også masser af stof på Borgerbevægelsens FB gruppe, og de gør det samme hos os. Og Anders Wested skriver også ivrigt i vores FB-gruppe.

Egholms værdi:
En af de ledende redaktører på Nordjyske skrev, for et stykke tid siden, at Egholm ikke havde ret stor værdi for Aalborg.?
MEN: Egholms værdi, som turistmål, er nu helt og aldeles indiskutabelt. Der blev i 2021 sat en ny passager-rekord, på færgen. 209.000 personer blev der registreret, Altså ca. halvt så mange som besøger Aalborg Zoo, og ca. dobbelt så mange som besøger Kunsten.
Jeg var lige hurtigt inde på Google, og lede efter lidt om hvad Aalborg kommune bruger sine tilskudskroner til, og fik det ud af det at:
Zoo modtager årligt i alt ca. 15 millioner kr. i tilskud fra Aalborg kommune.
Kunsten modtager årligt i alt ca. 14.5 millioner kr. i tilskud fra Aalborg kommune.
Egholm færgen modtager årligt ca. 4 millioner kr. i tilskud fra Aalborg kommune.
Måske er Egholm ikke så dårlig en forretning for Aalborg kommune, som mange påstår.

Arrangementer:
Arrangementer blev der ikke så mange af.. Vi plejer jo at holde Julevandring og Sankt Hans, og Corona restriktioner gjorde, at det blev et par lidt amputerede arrangementer, selv om der da kom da en del over og så heksen ryge til Blocks bjerg..
Alligevel har der været rigtig mange mennesker på tur på Egholm, og både Egholms egne selvbestaltede guider, og nok i sær Aalborg kommunes naturvejledere, har guidet mange mennesker rundt på øen, og vist dem øens unikke natur, og potentiale for at blive en endnu mere værdifuld naturperle end den allerede er.

Egholms natur:
En sag, som vi har arbejdet med i snart lang tid, er at få Egholm, samt de lavvandede områder uden om, indlemmet i det eksisterende FBO har vi også lagt noget energi i.. Vi har skrevet til politikerne Miljøministeren) flere gange, og anmodet om at Egholm og Nørredybet skal udlægges som FBO, men svaret, fra hendes sekretær, har indtil nu været negativt.. De skriver tilbage, at der er tilstrækkelig beskyttelse for fuglene allerede i form af de udlagte FBOer, og at fuglene, som af en eller anden, for ministeren, og sekretæren, uforklarlig grund, befinder sig uden for FBOet, jo bare kan søge ind i det eksisterende område, og finde ro og føde der..
Kampen er ikke opgivet, og det er givetvis noget, som vi skal have fokus på fremadrettet.

Flere vil kæmpe for Egholm:
Vi oplevede i den forgangne tid, at mange flere involverer sig i kampen mod en vestlig 3. Limfjordsforbindelse, og kan kun rose Borgerbevægelsen for deres utrættelige, lødige, og seriøse arbejde mod forbindelsen vest om byen. Intet nævnt, intet glemt. (asbest, Strandtudser, Støj, forurening af grundvand, unødvendigheden af en vestlig linjeføring, osv. osv.
Vi blev her i 2021 også begunstiget af et nyt våben mod forbindelsen, nemlig musik-våbnet.. Flere aftner blev der spillet og sunget mod forbindelsen, ovre på Verdens ende, og hver gang var der mange sangglade modstandere af Egholmmotorvejen med.. Det lykkedes også at få musikarrangementet til Egholm.. I forbindelse med optagelserne til programmet Frisk og Pind på tur, blev sangaftenen afholdt ved Statsbroen, og her var der virkelig mange deltagere.. Arrangementet kom da også med i det landsdækkende, og meget sete program. Vi må håbe at politikerne så med, for udsendelsen, var da helt klart til vores fordel.

Bubber også har lavet TV på Egholm, og håber også at det kan medvirke til at politikerne får et positivt indtryk af øen, og indser at det er en dårlig ide, at lave Egholm om til en bropille.. Bliver Egholm først landfast, er der ikke tvivl om at det er et spørgsmål om ualmindelig kort tid, før diverse projektmagere prøver at få øen gjort til byzone, så den kan udbygges med et utal af boliger, og kontorer.

Det er vigtigt at vi fortsætter arbejdet med at vise Egholms rekreative værdier frem, og jeg ser frem til at vi fortsætter samarbejdet med andre foreninger, og fornuftige politikere, om at sikre Egholm som ø.