ÅBENT BREV TIL TRANSPORTMINISTER BENNY ENGELBRECHT OG FOLKETINGETS TRANSPORTUDVALG
Aalborg d. 10.juni 2021
Åbent brev
ÅBENT BREV TIL AALBORG KOMMUNE, REGION NORDJYLLAND, TRANSPORTMINISTER BENNY ENGELBRECHT OG FOLKETINGETS TRANSPORTUDVALGPÅ VEGNE AF:
Vi anmoder hermed om at beslutningsprocessen vedrørende 3. Limfjordsforbindelse: Egholmlinjen bliver sat på PAUSE indtil konsekvenser og alternative løsninger er tilstrækkeligt belyst og vurderet.
Baggrund:
Dialog med og mellem borgerne er en forudsætning for at finde den bedste løsning på Aalborg og Nordjyllands mobilitets- og trafikudfordringer. Flertallet af lokale politikere har ikke ønsket at gå i dialog med borgerne om kon-sekvenserne af Egholmforbindelsen eller om alternative trafikale løsninger. Disse politikere har samtidigt tegnet et ikke-korrekt billede af, at hele Nordjylland står sammen om Egholmforbindelsen.
Det er tydeligt nu, at der er stor modstand mod og bekymring over den måde, Egholmforbindelsen forsøges pres-set igennem, såvel blandt borgere og erhvervsliv som blandt lokale og landsdækkende foreninger.
Egholmforbindelsen er markant indgribende i den vestlige del af både Aalborg og Nørresundby.
Følgende er på spil:
- Ikke-tilstrækkelig aflastning af den eksisterende Limfjordstunnel
- Støjbelastning markant over WHO’s grænseværdier
- Risici for særligt sårbare drikkevandsområder både nord og syd for Limfjorden
- Unødvendigt stor klimabelastning
- Ødelæggelse af bynær natur og rekreative områder
- Asbestdeponier i linjeføringen
Det bør derfor vurderes om Egholmforbindelsens minimale trafikale gevinster og den lave rentabilitet sammen med skadevirkningerne kalder på et hurtigere, billigere og grønnere alternativ.
Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at beslutningen om en 3. Limfjordsforbindelse bliver sat på PAUSE indtil beslut–ningsgrundlaget er fyldestgørende, herunder at der gives tid til at vurdere og svare på de mange tusind indsigelser til Vejdirektoratets VVM-rapport.
PÅ VEGNE AF:
Hvorupgård beboerforening, v. Kirsten Damsgaard
Egholm Samråd, v. Ove Axelsen
Vestbyens Samråd, v. Lene Rubæk
Hasseris Grundejerforening v. Torben Thorup Jensen
Grundejerforeningen Sven Engelundsvej- K.E. Færgemannsvej, v. Helle Havgaard
Nørholmegnens Samråd, v. Jan Sort Jensen
Nørholm og omegns Borgerforening, v. Flemming Midtgaard
Beboerforening Lunekrogen, Drastrup, v. Hans-Jørn Olesen
Dall Villaby Grundejerforening, v. Jan Hjermitslev
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, v. Louise Faber
Klimabevægelsen.dk og Aalborg, v. Jens Kruhøffer
Dansk Naturfredningsforening (DN) Aalborg, v. Martin Sloth Andersen
Mellemfolkeligt Samvirke (MS), v. Kjeld Lanng
Dansk Cyklistforbund, Aalborg, v. Mike White
Extinction Rebellion, Aalborg, v. Sophia Amalie Møller Hansen
Dyrenes Alliance, Aalborg, v. Cæcillie Knudsen.
Dyrenes Alliance, Nørresundby, v. Cæcilie Knudsen.
Egholms Venner – Bevar Egholm, v. Henrik Mørch
Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB), Aalborg, v. Karl Felix Flyvbjerg Poulsen
Fredsaktivisterne, Aalborg, v. Jerk Kunwald.
Bedsteforældrenes Klimaaktion (BKA), Aalborg, v. Bitt Juul Jensen
Klimagruppen United Nations Youth Association, Aalborg, v. Bodil Andersen.