Selv naturen protestere imod dette her tåbelige projekt


Anders Morgenthaler og Maria Reumert Gjerding

Egholm er en lille ø, der ligger i Limfjorden 5 minutters færgesejllads fra Aalborg. Øen har ca. 100.000 gæster om året, der midt i postnummer 9000 oplever uforstyrret natur, fugle- og dyreliv, hyggelige spisesteder og små gårdbutikker.

Denne bynære, grønne oase kan snart blive ødelagt af en 4-sporet motorvej, hvis den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm vedtages i det kommende store trafikforlig, selvom der findes et alternativ, der er langt bedre og billigere både samfundsøkonomisk, trafik- og klimamæssigt. En række kompetente personer giver i disse 5 korte videoer deres vinkel på truslen fra den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm og ikke mindst de alternativer, der findes.

Hold øje med Egholms Venners Facebookside (Egholms Venner: Bevar Egholm som ø) og/eller vores hjemmeside https://www.egholmsvenner.dk/ og del gerne filmene med jeres netværk, så vi til sidst høres på Christiansborg.