I lighed med de tidligere år kan vi glæde os over at foreningens formål om at bevare Egholm som ø er opfyldt.

Den del, af formålsparagraffen, som kort og godt lyder: ”Endvidere skal foreningen arbejde for at øens natur, miljø og lokalsamfund trives bedst muligt, og at så mange som muligt, får lejlighed til at opleve øens natur”. Er der også godt styr på I det, den økologiske omlægning er i fuld gang, og der er planer om at der skal laves flere vandre stier, en anløbsbro, samt et fugletårn på Egholm.  Der er også kommet et ekstra bord/bænkesæt til øen, og det bliver placeret i anlægget midt i Egholm by.

Hvad har vi lavet i 2017?:

Vi har været aktive på flere fronter i årets løb. Mange har debatteret på de sociale medier, nogle har skrevet læserbreve i mod en vestlig forbindelse, andre har haft venner og bekendte, og andre gæster, på vandreture på øen, hvor de naturligvis også har brugt en stor del af tiden til at argumentere i mod en forbindelse over Egholm.

Esben, og hans kollegaer hos Aalborg kommune park og natur, har som altid, haft en masse gæster med på deres populære ture. Og Hver gang har de givet deres ”100 % objektive” vurdering af ideen om at lave Egholm om til en bropille.  

 

Vi har haft besøg af Maria Hagstrup, fra Danmarks naturfredningsforenings ungdoms afdeling i Aalborg, (som nu har skiftet navn til: ”DN ung” ).  Marie holdt et super spændende og lærerigt foredrag (på Kronborg) om den Lysbugede knortegås og 3. Limfjordsforbindelse. Det gjorde hun virkeligt godt, hun tøvede ikke med at påstå, at det ikke er muligt at lave en 3. Limfjordsforbindelse gennem et område, som huser så stor en del af verdensbestanden af  lysbugede knortegæs, som Egholm gør.

Maries oplæg havde afsæt i en opgave som hun havde lavet, som et led i hendes biolog-uddannelse på universitetet, og bare til almindelig orientering, så gav opgaven hende et 12 tal.

Louise Faber og Henrik Mørch har igen i år, haft lejlighed til at argumentere i mod forbindelsen, over for en stor flok byplanlægger studerende. Og havde denne gang fået Anders Wested til at fortælle dem noget om de trafikale udfordringer ved en Vestlig forbindelse. Inden vi talte med de studerende havde Esben Buch haft dem med på en tur rundt på Egholm, hvor han havde fortalt dem om øens unikke natur.

 

Nye Politiske venner:

Vi har også haft besøg af Alternativet, og det var både med formand Uffe Elbæk, og det nordjysk valgte folketingsmedlem: Torsten Gejl blandt deltagerne. De fik først en køretur rundt på Egholm, og besøgte bl.a. folkefarmen, som de var meget begejstrede for, og sluttede af på Kronborg, hvor flere af vores samarbejdspartnere i i kampen mod forbindelsen, fik lejlighed til at fortælle om hvorfor de var i mod, og hvad der i stedet burde gøres. Louise Faber gav dem en grundig lektion i jura, omkring naturen, samt i demokratiets mangler i den slags sager. Og Anders Wested belærte dem om de trafikale forhold i Nordjylland, mens Hans Hyttel holdt et oplæg om bl.a. klima og miljø.

Forsamlingen lyttede interesseret, og lovede at de ville gøre modstanden med en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm til en af partiets mærkesager.

VALG:

Der har jo været Regions og Kommunevalg i 2017, og normalt har Egholms Venner jo afholdt et valgmøde på Kronborg, men det lod sig ikke gøre denne gang, fordi Kasper var i fuld gang med ar renovere restauranten, netop i den tid hvor valgkampen rasede. Til gengæld var der rekord mange valgplakater i lygtepælene på Egholm. Jeg tror faktisk at der var plakater i alle sammen. Hvilket lokalsamfund andre steder kan prale med det?!

Desværre vil vi ikke valgt ret mange af vores politiske venner ind, og som det største chok, lykkedes det ikke at få Jens Toft-Nielsen genvalgt. Det tror jeg kom bag på rigtig mange..  Til gengæld var der også en del af vores ivrigste modstandere, som gled ud, stoppede i politik, eller ikke opnåede valg, så helt skidt var det vel ikke.

I forbindelse med valgkampen, havde vi også inviteret nogle af ”Vores” kandidater til et lille møde på Egholm gl. skole, hvor vi prøvede at klæde dem på til valgkampen. Louise Faber og Marie Hagstrup, holdt begge, igen super fine oplæg, og det var i hvert fald ikke deres skyld at de ikke alle kom ind.

 

Egholms natur:

Miljøstyrelsen har igangsat noget de kalder: Tilpasning af Natura 2000 områderne i Danmark:

Vi har selvfølgelig sendt høringssvar til miljøstyrelsen.

Vi har anmodet om, at Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (som i dag kun dækker ca. 1/3 af Egholm), udvides så det dækker det område, som Danmarks ansvarsart nr.1 Lysbuget knortegås, i virkeligheden opholder sig i når den er i Danmark i vinterhalvåret. Det område vi har anmodet om at få tilknyttet ligger i umiddelbar forlængelse af det eksisterende område, det indbefatter hele Egholm, og strækker sig over til landsiden på Nørresundby siden, og ned mod Lindholm ås udløb. Derfra skråt over fjorden, til omkring færgelejet på Aalborg-siden og vest på langs kysten til det rammer det eksisterende område. Området er identisk med det IBA område, som Dansk ornitologisk forening udpegede for et par år siden, og grænsen er ”fastlagt” af bl.a. Preben Clausen, fra Aarhus universitet, som er blandt de ypperste forskere inden for gæs, som vi har i landet. Vi har jo gennem de seneste ca. 15 – 20 år (og gør det stadig) dokumenteret gæssenes tilstedeværelse på og omkring hele Egholm, og ikke kun i det nuværende FBO, Vi råder over et kæmpe foto og videomateriale, som vi har sendt lidt af med i høringssvaret, og resten ligger klar, til en evt. retssag.

Og Netop det med at rejse en retssag, kræver jo at foreningen er klageberettiget. Det troede vi faktisk at vi var, bare ved at være en forening, og i øvrigt havde ”naturbeskyttelses hensyn” nævnt i formålsparagraffen, men Louise Faber, gjorde os opmærksom på, at det altså også krævede at der i foreningen var over 100 betalende medlemmer. Louise tog selv fat, og delte en anmodning i forskellige grupper på Facebook, om at folk skulle melde sig ind i Egholms venner, så vi kunne blive over 100 medlemmer. I løbet af December fil vi 119 nye medlemmer, så vi i 2018 kan forvente at medlemstallet er over 150 (der var 42 i forvejen). Helt fantastisk. Og noget af det vi skylder Louise stor tak for.

Følger man lovgivningen vil det ikke være muligt at Miljøstyrelsen, kan komme uden om at udvide området, men skulle det alligevel gå så galt, at de forsøger, så er vi heldigvis nu klageberettiget, så vi kan anlægge en retssag ved EU domstolen, for at få Danmark dømt, til at følge reglerne.

Dokumentation.

Også i 2017 har vi dokumenteret Lysbugede knortegæs, som vi tager billeder af, samt indberetter til DOFbasen. Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet i 2018.

Strandtudserne har vi også lyttet til, og en gang i mellem indberettet til ”Fugle ogNatur”.

 

Faste traditioner:

Sankt Hans.

Vi har i lighed med tidligere år holdt et Sankt hans arrangement ved Kronborg. Vi havde (daværende) Viceborgmester Daniel Nybo Andersen, som båltaler, hvilket han gjorde rigtig godt. Desværre var Daniel, blandt de af vores politiske støtter, som ikke blev genvalgt til byrådet

Som tidligere år, skal der lyde en stor tak til Tage Kragbak, som har sikret trykning af plakater og sange til arrangementet.

Og til Henriette Kragbak, som igen stod for motivet til plakaten.

 

”Juletræs tænding”:

Vi har også afholdt den traditionelle julevandring, som altid finder sted 1. søndag i advent. Men i år var det ikke med kommunalt sponseret juletræ. Aalborg kommune måtte allerede tilbage i 2016, meddele, at de af økonomiske årsager ikke så sig i stand til at sætte et juletræ op på Egholm.. Heldigvis viste det sig, at Ole Brandsen, som er(snart var) en af øens økologiske landmænd, havde bedre styr på økonomien, og han sponserede en juletræskæde, af den slags, som man hænger op i en flagstang. Den var nu også meget flot, især når der var mørkt og den var tændt.  

Kasper havde jo ikke mulighed for at lave æbleskiver mens kroen var under renovering, så Esben, havde medbragt økologiske småkager, samt en kæmpe gruekedel, som der blev varmet gløgg i.

Vi er ikke alene:

Vi har flere samarbejdspartnere, og har haft folk med i Aktivgruppen, som mødes hver den 16. Her er der mulighed for at sparre med andre modstandsfolk, og dem er der faktisk kommet flere af på det sidste. Der er givet vis også plads til et par stykker fra Egholms venner hvis der er nogle, som er interesseret.

VI har også været medunderskriver på nogle af de skrivelser, som f.eks. Anders Wested har sendt til diverse folketingspolitikere, ikke mindst Transportministeren.

Vi har også stadig en bestyrelsespost i Fremtidens Aalborg, men det er ikke blevet til så mange møder i den forening i det forgangne år.

 

En stor tak for indsatsen i 2017. Håber at alle fortsætter kampen mod en vestlig forbindelse i 2018.