Referat af ordinær generalforsamling i foreningen ”Egholms venner” d. 17. februar 2014

01 Valg af dirigent og referent:
Hhv. Tage Kragbak og Gitte Røndrup

02 Formandens beretning v/Henrik Mørch
Et enkelt punkt var forsvundet ud af Formandens beretning, nemlig ”Egholms Venners”
Valgmøde på Kronborg i november som optakt til Kommunalvalget. Emnet var ”Den 3. Limfjordsforbindelse og dens påvirkninger” og hele 10 byrødder og over 60 deltagere var mødt op til et par timers spændende debat.

For foreningens mange andre aktiviteter se Henrik Mørchs notater (på nettet eller i vedhæftet fil).

Formandens beretning blev godkendt.

03 Regnskab v/Anne Kathrine Axelsen
Der har været 50 betalende medlemmer af Egholms Venner i 2013. Det blev besluttet, at foreningskontoens girofaciliteter (FI-kort) nu skal opsiges, så det fremadrettet alene bliver muligt at indbetale kontingent via konto/netbankoverførsel til 7458 1207011. Endvidere skal manglende mailadresser på medlemmer indhentes, så der både kan spares på bankgebyrer og porto.

Regnskabet blev godkendt.

04 Indkomne forslag
Ingen

05 Valg til bestyrelse
På valg: Henrik Mørch, Esben Buch og Tage Kragbak (alle stillede op til genvalg)

Henrik, Esben og Tage modtog genvalg.

06 Valg af suppleanter
På valg: Kasper Kristensen og Niels Linnemann Nielsen (begge stillede op til genvalg)

Kasper og Niels modtog genvalg.

07 Valg af revisor
På valg: Tove Mørch (stillede op til genvalg)

Tove modtog genvalg.

08 Fastsættelse af kontingent for 2014
Kontingent for 2013 fastholdes uændret på 50 kr.

09 Eventuelt
En række forslag, kommentarer og input blev debatteret, og her kommer de vigtigste:

3. Limfjordsforbindelse, politik og det der ligner
Den 3. Limfjordsforbindelse er (igen) i vælten, men som vanligt mest i det nordjyske. Der er
blandt tilhængerne stærke kræfter på spil for at få den nye trafikminister kørt i stilling til at få taget en (endelig) beslutning og alle kneb tages i brug.

Vi diskuterede bl.a. muligheden for sammen med Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Danmarks Naturfredningsforening at ansøge om udvidelse af fuglebeskyttelsesområde nr. 1 til at gælde hele Egholm (Lysbugede Knortegæs). Der er indkaldt til møde d. 12/3.

Kommende arrangementer
Med foråret og sommerens komme stiger antallet af arrangementer på Egholm også, se nedenfor:
1. Skt. Hans udvalget mødes snarest for at planlægge og fordele opgaver i forhold til Skt.Hans aften, der i år falder på en mandag (dvs. ingen musik)
2. Egholm Festival 2014 finder sted fra 31/7-2/8, se: http://www.egholmfestival.dk/
3. Nordic Race ”The Warrior” er planlagt med rute over Egholm søndag d. 17/8, se http://nordicrace.dk/

Diverse
Referenten erindrer ikke flere emner 🙂

Referat 22.03.14 v/Gitte Røndrup