TRAFIKSTØJHANDLEPLAN – Protester inden 15. maj!
Kære medlem af Egholms Venner
Lige nu foregår der en høring vedrørende Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan 2013. I denne handlingsplan står, at Aalborg kommune forsat vil arbejde for en vestlig motorvej for at realisere de støjmæssige gevinster!
Vi må reagere på kommunens prioritering på baggrund af sådan en påstand!
Du kan selv lave en indsigelse – send blot en mail til trafik.veje@aalborg.dk og giv din mening til kende.
Hvis ikke du gør noget – så gør din nabo heller ikke!
Apropros din nabo…tag lige en snak med din nabo og gør opmærksom på høringen….og din familie, dine venner, dine kollegaer….
Måske slår vi rekord i indsigelser igen!
Skriv straks til: trafik.veje@aalborg.dk og send eksempelvis denne tekst:
Kære Teknik- og Miljøforvaltning
Jeg vil hermed fremsætte en indsigelse mod Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan, idet jeg mener at kommunen skal prioritere støjnedbringelse, hvor der både tages højde for en reduktion i forhold til antalaf støjplagede boliger og i forhold til det areal, der påvirkes af støj over tiladelige grænseværdier. Den østlige motorvejslinjeføring reducerer støjen både i forhold til antal boliger og i forhold til areal/område, og det bør derfor i støjmæssig henseende være den, som Aalborg Kommune skal arbejde for en etablering af, og ikke den vestlige motorvejslinjeføring.
Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at jeg ønsker, at området på begge sider af fjorden fra togbroen og mod vest, Egholm, kolonihaverne, Nørresundby vest og i Aalborg vestby, Mølholm strandpark og Hasseris og Hasseris Enge udpeges som stilleområder.
Med venlig hilsen
Navn:
Adresse:
Stilling:
Share Your Thoughts