Nyhedsbrev for Egholms Venner Nr. 02 – 2006.
Kære Egholm Venner. Midsommeren står umiddelbart for døren. Det fejrer vi i Egholms Venner med et stor Sankt Hans arrangement ved Kronborg.
Det bliver lavet et kæmpe bål med heks og det hele, der bliver guidede ture længere ind på øen, der bliver fælles sang og båltale. Kronborg sælger drikkevarer og pølser til fornuftige priser, og så står den ellers på hygge og socialt samvær omkring bålet..
Færgen sejler til nedsat takst, og turbåden: MS Kysten, sejler fra hhv. Honnør Kajen og Skude Havnen aftenen i gennem. Man skal være opmærksom på at der ikke sejles tilbage til Honnør Kajen, men kun til Skudehavnen. Sidste afgang er kl. 01.00
Det er planen at Sankt Hans arrangementet, skal være en tilbagevendende begivenhed, på samme måde som juletræsarrangementet, den 1. søndag i advent, er blevet er tradition.
Den 3. Limfjordsforbindelse, som en motorvej over Egholm, er endnu ikke opgivet af de lokale politikere. Efter motorvejsbroen i Nørresundby faldt ned, har amtet, på vejdirektoratets anbefaling, besluttet at der skal laves en såkaldt fuld VVM redegørelse, som går ud på at afklare alle de forhold der kan påvirke miljøet, i forbindelse med et vejanlæg.
I første omgang havde man planlagt at der kun skulle laves en miljø vurdering, som er en noget mindre omfattende undersøgelse… Amtet håber at arbejdet med VVM redegørelsen kan være færdigt, tids nok til at man kan vedtage arealreservationer til linjeføringen, på mødet den 12. december, som bliver Nordjyllands amts sidste møde. Amtet nedlægges jo som bekendt den 31. december.. Når man vil lave en fuld VVM skyldes det at man håber folketinget så vil kunne medtage en 3. limfjordsforbindelse på trafikinvesteringsplanen, som skal revideres til næste år.
I Egholms Venner er vi overbeviste om at det vil blive noget forhastet sjusk, hvis man haster en VVM redegørelse igennem allerede i løbet af sommeren. Vi ved jo at mange ting ikke er undersøgt grundigt nok, hvilket jo også var grunden til at Den tidligere VVM redegørelse blev underkendt i Naturklagenævnet. Amtet mener at man sagtens kan bruge en stor del af den gamle VVM, hvilket vi ikke finder seriøst. Vi har uden mindste besvær kunnet finde adskillige yderligere fejl og mangler i det gamle materiale, så hvis det igen ender med at der vedtages en linjeføring over Egholm, så står vi med endnu bedre kort på hånden denne gang..
Vi finder det i øvrigt aldeles uansvarligt at amtet kan finde på at vedtage noget, som man ikke på nogen måde senere kan drages økonomisk til ansvar over for, da amtet jo ophører med at eksistere den 31. december. Det er jo trods alt en regning på mindst 3.5 milliard man forsøger at pådutte skatteyderne.
Vi er gået med i et netværk mod en Vestlig Linjeføring, som, ud over Egholms Venner, tæller en del lokale politikere, medlemmer af Aalborg Vest Samråd, og Danmarks Naturfredningsforening. Det er planen at de politiske medlemmer, skal forsøge at påvirke kollegaer på Christiansborg, nede i EU, samt i de lokale by og amtsråd, til at indse galskaben i en vestlig forbindelse. Vores fælles argumenter går på, at en vestlig forbindelse er alt for ødelæggende for natur og miljø, og at den er alt for dyr, i forhold til den trafikmængde den forventes at ville afvikle..
Vi har på det seneste afholdt et par såkaldt ”udvidede bestyrelsesmøder” hvor vi har inviteret folk med, som vi anser for gode og aktive kræfter i kampen for at bevare Egholm som en Ø. Det var f.eks. på et af disse møder tanken om det før omtalte Sankt Hans arrangement blev født.
Hvis der blandt medlemmerne findes folk, som har lyst til at medvirke aktivt, eller kender nogen der vil, hører vi gerne fra jer.. Vi har brug for alle gode kræfter.
Vores underskrift indsamling pågår fortsat, og det går faktisk rigtigt godt.. Der ligger en liste i læskuret ved færgen, på Egholm-siden, samt inde på Kronborg og her kan vi se at rigtigt mange ønsker Egholm og Vestbyen bevaret som rekreative grønne områder. En flink dame har også samlet underskrifter ind i en butik i Nørresundby, og helt over i København, er der blevet samlet ind.. Vi kan sagtens bruge flere som samler underskrifter, og opfordrer alle til at gå ind på hjemmesiden: www.egholmsvenner.dk hvor man kan downloade formularer til formålet..
Vi har fundet ud at rigtigt mange mennesker ikke ved ret meget om hvor linjeføringen af en vestlig forbindelse er planlagt.. Derfor er der kræfter i foreningen der vil gøre tiltag til at flere opdager hvilke områder der bliver påvirket af en kommende motorvej. Der arbejdes med at fremstille postkort, som ”prydes” af et billede af linjeføringen. Vi forventer at have mere om disse postkort i løbet af sommeren.
Vi har endnu ikke ret meget nyt om færgesituationen, men skal snart have en snak med teknisk Forvaltning, så vi kan give udtryk for vores ønsker.. Vi har erfaret at færgepersonalet er meget utrygt, og i øvrigt stiller spørgsmålstegn ved lovligheden, ved at sejle med den reservefærge (Venøsund), som hvert år indsættes mens den ordinære færge er til eftersyn, så vi håber at Teknisk Forvaltning, vil anbefale at vi får en anden /ekstra færge, så vi ikke skal risikere at stå uden færge, eller at personalet mister sine søfartspapirer, fordi de sejler med et ulovligt fartøj..
Her til slut skal lyde en opfordring til alle, som i dag modtager nyhedsbrevet som almindelig post!! Hvis I har en mail adresse vil det være meget lettere, hurtigere og ikke mindst billigere hvis vi fremover kan sende nyhedsbrev og andet materiale til jer pr. E mail.. Vi vil derfor bede jer sende en mail til mailadressen: egholm59@paradis.dk så I kan blive optaget i adressekartoteket. Der behøver ikke at stå noget i mailen, men har I samtidig en god ide, skal I ikke holde jer tilbage..
Det var alt for nu, men vi regner med at vende tilbage med mere nyt i løbet af sommeren.
Bestyrelsen Egholms Venner.
Share Your Thoughts