Juletræstænding på Egholm
Juletræstændingen blev igen et tilløbsstykke. En pæn flok naturinteresserede deltog i vandreturen med Esben Buch, der som altid fortalte meget levende om Egholms natur og dyreliv.. Vi havde pralet med at man ville se Lysbugede knortegæs, og vi holdt ord.. Der gik en enkelt oppe ved Statsbroen.. At der ikke var flere kan måske tilskrives den lidt dårlige stand, som Statsbroen er i, men det er måske en sag, som kan løses??
Da vi tændte træet var vi, hvad man vel med rette kan kalde en ”krofuld.” Vi kunne lige nøjagtig være i ned på Kronborg alle sammen, så Vores taler: Rådmand Thomas Kastrup-Larsen holdt sin tale inden døre.. Han mindede os om at vi skal være gode ved hinanden, og huske at tænke på andre end os selv.. Noget som tilhængerne af en vestlig forbindelse kunne lære noget af!Træet blev tændt, og der var lys i ca. 5 minutter, så gik træet i sort, og vi måtte pille det halve af lyset fra, for at få sikringerne til at holde.. Det er siden hen blevet lavet i stand, så nu kan man igen glæde sig over træet over det meste af Hasseris, og Nørresundby.. Næste arrangement på Egholm bliver allerede den 27. januar 2008, hvor der er en vandretur næsten hele vejen rundt om øen, med Esben Buch og Klaus Godiksen, fra Park og Natur, som guider.
Share Your Thoughts